Kreditering efter ophavsretsloven
I ophavsretslovens § 3, stk. 1, fastlægges kreditering efter ophavsretsloven, også kendt som navneangivelsesretten. Denne bestemmelse slår fast, at ophaveren har ret til at blive nævnt i forbindelse med sit værk:
”Ophaveren har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.”
Denne ret kaldes også paternitetsretten (fra fransk “droit à la paternité”) og indebærer, at ophaverens navn skal fremgå både ved eksemplarfremstilling og ved offentliggørelse – fx i trykte medier, på nettet, radio og tv.
Hvad beskytter retten til kreditering efter ophavsretsloven?
Navneangivelsesretten er en del af ophaverens ideelle rettigheder og har rødder i det franske udtryk droit moral – moralske rettigheder- og giver ophaveren ret til at blive anerkendt som skaber af sit værk. Paternitetsretten gælder i alle tilfælde, hvor værket offentliggøres eller gengives, uanset om det sker som eksemplarer, visning eller fremførelse.
Retten gælder også ved citater og brudstykker. Hvis flere ophavere har bidraget til et værk, skal de alle nævnes, medmindre det er urimeligt. Ved filmværker er det eksempelvis almindeligt kun at nævne nøglepersoner. Både instruktør, producer og eventuelle bearbejdere har krav på kreditering.
Hvad betyder “god skik”?
Navneangivelsesretten gælder ikke absolut, men i det omfang det er foreneligt med “god skik”. God skik vurderes objektivt og henviser til almindelige normer og hensyn inden for det pågældende fagområde.
Eksempler hvor navneangivelse kan fraviges:
- Brugsgenstande uden plads til kreditering
- Musikfremførelser ved kirkelige handlinger
- Tekniske begrænsninger ved tv-udsendelser
Selv i brancher med anden praksis, gælder hovedreglen: Hvis kreditering er praktisk mulig og ikke urimeligt forstyrrende, skal ophaverens navn nævnes. Man kan skele til, hvad der er standarden i branchen eller hvad der er normalt i den givne situation.
Kreditering i forskellige medier
I radio og tv kan kreditering ske til sidst i udsendelsen. I digitale medier er det blevet nemmere og mere forventeligt at kreditere, og manglende kreditering i f.eks. artikler og fotografier på hjemmesider kan udgøre en krænkelse af navneangivelsesretten efter ophavsretsloven § 3, stk. 1.
Fornyet brug og aftaler
Selv hvis ophaveren tidligere har givet afkald på navneangivelse, kan kreditering være påkrævet ved ny brug, hvis det er i strid med god skik at undlade det. Generelle fraskrivelser af retten er ugyldige. Kun specifikke, klart afgrænsede aftaler om enkeltstående anvendelse kan være gyldige.
Hvad sker der, hvis der ikke krediteres korrekt?
Manglende eller forkert kreditering kan få både juridiske og kommercielle konsekvenser. Ophaverens navneangivelsesret er beskyttet af ophavsretslovens § 3, og en overtrædelse kan udgøre en krænkelse af ophavsretten. Det er et brud og er ulovligt.
Mulige konsekvenser ved manglende eller forkert kreditering:
- Kompensation: Ophaveren kan kræve vederlag og godtgørelse for krænkelsen.
- Retssag: Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser kan sagen bringes for retten.
- Økonomisk tab: Hvis kreditering udebliver i fx kommercielle eller redaktionelle sammenhænge, kan virksomheden blive mødt med krav om kompensation.
- Omdømmeskade: Manglende anerkendelse kan påvirke ophaverens mulighed for fremtidige opgaver eller samarbejder – og skade din egen troværdighed som bruger af værket.
Uanset mediets form gælder, at manglende kreditering uden gyldig undtagelse er ulovlig og kan få både praktiske og retslige konsekvenser.
Hvordan ser korrekt kreditering ud?
Ved offentliggørelse skal ophaverens navn nævnes i umiddelbar tilknytning til værket – fx:
- Ved siden af et billede
- I billedteksten
- I en særskilt billedfortegnelse
Eksempel:
Fotograf: Hans Hansen
© Hans Hansen
Ved brug af pseudonym skal dette anvendes ved kreditering.
Er du i tvivl? Spørg rettighedshaveren, hvordan de ønsker at blive krediteret, eller snak med os.
Konklusion
Kreditering efter ophavsretsloven er en grundsten i beskyttelsen af ophaverens ideelle rettigheder. Den sikrer anerkendelse og respekt for værkets ophav – samtidig med at den tillader en fleksibel vurdering, så reglerne tilpasses medieform og kontekst.
FAQ om kreditering efter ophavsretsloven
Hvad betyder kreditering efter ophavsretsloven?
Kreditering efter ophavsretsloven indebærer, at ophaveren har ret til at blive nævnt som skaber af værket, både når det fremstilles i eksemplarer og når det offentliggøres – medmindre det strider mod god skik.
Er det ulovligt at undlade at kreditere en ophaveren?
Ja. Manglende kreditering udgør som udgangspunkt en krænkelse af ophaverens rettigheder efter ophavsretslovens § 3, stk. 1 og kan medføre et krav om rimeligt vederlag, godtgørelse og erstatning. Kreditering kan dog undlades, hvis det følger af god skik.
Hvad betyder “god skik” i denne sammenhæng?
“God skik” refererer til en rimelig og hæderlig navneangivelse i den givne kontekst. Det betyder, at kreditering kan undlades, hvis det er teknisk umuligt eller urimeligt, men i praksis skal navnet altid angives, hvis det er muligt.
Gælder krediteringspligten også ved citater?
Ja. Ophaveren skal krediteres, selv ved brug af små dele af et værk – som ved citater – medmindre særlige undtagelser gælder.
Hvordan ser korrekt kreditering ud?
Navnet på ophaveren bør placeres i nær tilknytning til værket – eksempelvis under et billede, i en billedtekst eller i en separat fortegnelse. Hvis personen bruger et pseudonym, skal dette anvendes i krediteringen.
Eksempel:
Fotograf: Hans Hansen
© Hans Hansen
