BESKYT DIT VAREMÆRKE

Et varemærke udgøres af unikke tegn, der bruges til at identificere varer eller tjenester fra andre varer af samme type. Ifølge varemærkeloven og varemærkeforordningen kan varemærker bestå af:

1. Ord og ordforbindelser, f.eks. “Bilka”, “Føtex” eller slogans som “Statoil forandrer hverdagen”.
2. Bogstaver og tal, der ikke er ordforbindelser, som “B&O” eller “BMW”.
3. Figurer og billeder, såsom logoet for Novo Nordisk eller logoet for Jacobsen Jura.
4. Farver, som kan være beskyttede varemærker. f.eks Mærsks blå eller Grundfos’ røde.
5. Produktets form eller emballage, f.eks. Coca-Cola-flasken mv.
6. Lyde der kan identificeres som forretningskendetegn, f.eks. “Hjem Is”-klokken eller “MobilePay”-lyden.

Tidligere skulle varemærker kunne gengives grafisk, men nu er det “kun” nødvendigt, at mærkerne kan gengives klart og præcist. Dermed kan dufte og smage potentielt blive beskyttet i fremtiden.

Det er vigtigt at notere, at selvom produktets form eller emballage kan beskyttes, skal forbrugerne opfatte dette udseende som et kendetegn for en vare. Derudover er der begrænsninger i, hvilke former eller egenskaber ved et produkt der kan registreres som varemærker, især hvis de udelukkende er bestemt af produktets karakter, er nødvendige for et teknisk resultat, eller giver produktet en væsentlig værdi.

Inddeling af varemærker

Alle varemærker kan inddeles i nedenstående tre kategorier, hvor første kategori ”Individuelle varemærker” klart er størst. De givne eksempler er alle links til omtalte registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Alle er henvisninger til figurmærker. Der er tre primære varemærketyper:

1. Individuelle varemærker: Den mest almindelige varemærketype, som kan ejes af både enkeltpersoner og virksomheder. Denne type vælges for at adskille en virksomheds varer og tjenesteydelser fra konkurrenternes. Individuelle varemærker kan stiftes af fysiske og juridiske personer, der benytter eller agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed. F.eks. REMA 1000®, Lurpak® og Matas®
2. Garanti- eller certificeringsmærker: Dette mærke kan registreres af de fysiske og juridiske personer, der fører kontrol med eller fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser. Det er særligt rettet mod organisationer, der fører kontrol eller fastsætter normer. Stifteren af sådant et mærke må ikke selv udøve erhvervsvirksomhed, der involverer de varer eller tjenesteydelser, som certificeres ved mærket. F.eks. Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
3. Kollektivmærker: Dette mærke er forbeholdt sammenslutninger af erhvervsdrivende, såsom fabrikanter eller leverandører. Medlemmer af sammenslutningen kan anvende mærket, hvis de opfylder fastsatte betingelser. F.eks. Danhostel og Medlem af Dæk Specialisternes Landsforening

Når man indsender en ansøgning om registrering af et varemærke, skal man give de nødvendige oplysninger afhængigt af varemærketypen. Særligt for garanti- eller certificeringsmærker og kollektivmærker skal ansøgningen indeholde specifikke bestemmelser om mærkets anvendelse.

Langt de fleste varemærker kan inddeles i de 11 typer, som følger efter registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, nr. 1-11:

Når man indsender en ansøgning om registrering af et varemærke, skal man give de nødvendige oplysninger afhængigt af varemærketypen. Særligt for garanti- eller certificeringsmærker og kollektivmærker skal ansøgningen indeholde specifikke bestemmelser om mærkets anvendelse.

Dit varemærke kan være afgørende for din virksomheds succes. Foruden den kraftige identitet og genkendelighed det kan give din virksomhed, er der betydelige fordele ved at sikre dets registrering:

1. Eksklusive rettigheder: Ved registrering af dit varemærke får du eneretten til at bruge det i forbindelse med de varer og tjenester, det er registreret til. Ingen andre kan bruge eller kopiere dit varemærke uden din tilladelse.
2. Beskyttelse mod forveksling og kopiering: Hvis nogen bruger et mærke, der ligner dit, og der er risiko for forveksling, kan du bede dem om at stoppe. Dette hjælper dig med at sikre, at dit brand forbliver unikt og ikke bliver udvandet af efterligninger.
3. Øget værdi: Dit registrerede varemærke er ikke bare et symbol; det er en værdifuld del af din virksomhed. Det kan stige i værdi over tid og gøre dit brand mere genkendeligt for kunder.
4. International beskyttelse: Planlægger du at tage dit brand globalt? Med registrering får du et springbræt til beskyttelse i andre lande, så du kan vokse med sikkerhed.
5. Forebyggelse af retssager: Registrering nu kan spare dig for både tid og penge i fremtiden ved at forhindre andre i at registrere et forveksleligt varemærke og potentielt lede til retssager.
6. Stærkere juridisk beskyttelse: Ud over at give dig mere solidt fodfæste, hvis du nogensinde skal forsvare dit varemærke, styrker registreringen dit brand og hjælper med at cementere dit sted på markedet.
7. Kvalitetsstempel: Når kunder ser ®-symbolet ved siden af dit varemærke, opfatter de det ofte som et tegn på professionalisme og autenticitet. Det indikerer, at du har taget de nødvendige skridt for at beskytte dit brand og står bag dets integritet. I mange forbrugeres øjne fungerer dette symbol næsten som et kvalitetsstempel, hvilket kan styrke tilliden til dit brand og give dig et forspring i et konkurrencepræget marked.

At investere i dit varemærke er at investere i din virksomheds fremtid. Det er ikke bare et logo eller et navn; det er en repræsentation af dit brand, din kultur og de værdier, du ønsker at dele med verden. Registrering sikrer, at denne identitet forbliver sikker og udelukkende din.

Absolutte hindringer

I Danmark er der klare kriterier for registrering af varemærker. De samme regler gælder i EU og størstedelen af verden. Disse hindringer kaldes absolutte hindringer, da Patent- og Varemærkestyrelsen kan afvise registrering med begrundelse i disse af egen drift – også kaldet en afvisning ex officio.

For det første skal alle varemærker have et klart særpræg. Dette betyder, at mærket skal være unikt og ikke blot en generel beskrivelse af varen eller tjenesteydelsen. For eksempel vil mærker, der kun beskriver varernes art, beskaffenhed, mængde eller anvendelse, blive betragtet som manglende særpræg.

Desuden må mærker ikke vildlede offentligheden. For eksempel, hvis et mærke fejlagtigt antyder, at det er økologisk eller særligt gavnligt for miljøet, og ikke er det, kan det blive afvist.

Varemærker, der strider mod lovgivningen, offentlig orden eller almindelig sædelighed, vil også blive afvist. Dette kan omfatte mærker, der anses for usædelige eller stødende.

Der er også bestemmelser vedrørende brugen af officielle symboler og emblemer. Uden den nødvendige godkendelse vil mærker, der bruger nationale flag, emblemer eller lignende officielle symboler, blive afvist.

Endelig er der hindringer, der relaterer sig til internationale aftaler, som Danmark eller EU er en del af. For eksempel kan mærker, der overtræder bestemmelserne for beskyttelse af geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser for vin eller garanterede traditionelle specialiteter, blive afvist. Der er få andre absolutte hindringer – f.eks. varemærkerettigheder ansøgt i ond tro og særregler ifm. registrering af plantesortsnavne.

Patent- og Varemærkestyrelsen spiller en central rolle i at sikre, at disse forhindringer overholdes. Deres beslutninger sikrer, at kun mærker, der opfylder de nødvendige kriterier, bliver registreret. Som følge heraf skal virksomheder og enkeltpersoner være omhyggelige og velinformerede, når de søger om registrering af et varemærke for at undgå unødvendige komplikationer. Derfor kan det klart anbefales af få vejledning under ansøgningsprocessen.

Relative hindringer

Ud over de absolutte er der også en lang række relative hindringer.

Når en varemærkeansøgning støder på en relativ hindring, betyder det ikke nødvendigvis, at Patent- og Varemærkestyrelsen direkte afviser registreringen. I stedet informeres ansøgeren om potentielle konflikter, hvorefter det er op til ansøgeren at overveje det næste skridt. Skulle ansøgeren vælge at fortsætte trods advarslen, og når varemærket krænker andres rettigheder, kan den krænkede part tage affære.

Grundlaget for disse relative hindringer er mange. De inkluderer scenarier, hvor et varemærke:

1. Er identisk med eller ligner et allerede beskyttet ældre varemærke, hvilket kan medføre forvekslingsrisiko.
2. Er identisk med et velkendt ældre varemærke, hvis brug ville udnytte eller skade det ældre varemærkes renommé.
3. Krænker rettigheder knyttet til virksomhedsnavne, personnavne, ejendomsnavne, ophavsretter eller andre industrielle rettigheder.
4. Kan forveksles med et ældre varemærke fra udlandet, hvis ansøgeren var i ond tro ved indgivelse af ansøgningen.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at i visse tilfælde kan disse relative hindringer overtrumfes, hvis indehaveren af de ældre rettigheder giver sit samtykke til registreringen.

For virksomheder og enkeltpersoner, der overvejer at registrere et varemærke, er det essentielt at forstå både de absolutte og relative registreringshindringer for at sikre en gnidningsfri og juridisk robust varemærkeregistrering. Det sørger vi for ved Jacobsen Jura.

Når du har givet udtryk for et klart ønske om varemærkeregistrering og alt det praktiske er på plads, undersøger vi, om der findes eventuelle absolutte ansøgningshindringer. Derefter udarbejder vi en varefortegnelse i samarbejde med dig. Kort sagt beskriver en varefortegnelse, hvilke kategorier og klasser du ønsker at søge varemærkeregistrering indenfor. Som udgangspunkt er det disse klasser, du opnår beskyttelse i.

Når vi har gennemgået eventuelle absolutte hindringer og varefortegnelsen, udarbejder vi en ansøgning. Denne indsendes til den relevante ansøgningsinstans: I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, læs mere på deres hjemmeside, i EU er det EUIPO, læs mere på deres hjemmeside, og internationalt er det ofte WIPO, læs mere på deres hjemmeside, under Madrid-systemet. I denne forbindelse skal vi drøfte, hvilke lande der skal designeres, da dette har stor indflydelse på både behandlingstiden og prisen. Såfremt der ikke ansøges gennem Madrid-systemet, skal der ansøges ved de enkelte registreringsagenturer. Vi skal nok hjælpe dig med at afgøre, hvad der er bedst i din konkrete situation.

• Danmark: Ca. 2-3 måneder
• EU via EUIPO: Ca. 8-9 måneder
• Internationalt via WIPO: Ca. 6-24 måneder.

Dog kan alle ansøgninger tage længere tid, hvis din ansøgning rammer indsigelser eller andre problemer.

Kravet om særpræg i forbindelse med registrering af et varemærke er en af de såkaldte absolutte hindringer. Kravet er beskrevet og defineret i varemærkelovens § 13 og indeholder tre hovedkrav:

1. Distinktivitet: Mærket skal være unikt og genkendeligt.
2. Ikke-deskriptivitet: Mærket må ikke blot beskrive produktet eller tjenesten.
3. Ikke-sædvanlige betegnelser: Mærket må ikke allerede være en gængs betegnelse for produktet eller tjenesten.

Disse krav tjener to formål:

• Sikre, at forbrugerne kan skelne mellem forskellige udbyderes produkter.
• Forebygge monopolisering af generiske beskrivelser eller udtryk, som kan skade markedsføring og konkurrence.

Baseret på EU-domstolens praksis beskytter særprægskravet også mod at enkelte erhvervsdrivende får eneret på generelle elementer som farver eller basale former.

Varemærker kan være ord, tal, logoer, billeder, lyde, farver m.m. Selvom særprægskravet gælder alle varemærketyper, kan der være nuancer i hvordan det vurderes, afhængig af mærkets type og hvordan sådanne tegn normalt opfattes i markedet. Herunder i de forskellige lande der søges en varemærkeret i.

Når du skal indgive en varemærkeansøgning, er der en række vigtige overvejelser, du bør tage stilling til:

1. Hvor ansøges?
   • Det skal overvejes, hvor du gerne vil ansøge om en varemærkeregistrering. I Danmark, EU, internationalt eller få enkelte lande ud over Danmark. Hvis du er i tvivl, skal du endelig kontakte os!
2. Hvem skal være indehaver af varemærket?
   • Overvej om det skal være en virksomhed, en person eller flere ansøgere. Tænk især over konsekvenserne ved registrering af personnavne. Der er en spændende sag med designeren Benedikte Utzon, der mistede retten til at designe tøj til salg under eget navn.
3. Hvad er mærket og hvordan skal det bruges?
   • Definér mærkets type (f.eks. logo, ord, lyd) og vi sikrer, at ansøgningen stemmer overens med den faktiske og forventede brug af mærket.
4. Hvilke varer eller tjenesteydelser skal beskyttes?
   • Varemærker registreres for specifikke varer eller tjenester. Overvej ikke kun nuværende, men også fremtidige behov. Vær opmærksom på klassifikationskravene.
5. Har mærket været ansøgt eller registreret i udlandet?
   • Internationale ansøgninger kan give mulighed for prioritet.
6. Er der ældre rettigheder, der kan blive krænket?
   • Inden ansøgning, overvej om dit varemærke kan komme i konflikt med eksisterende rettigheder.
7. Hvilken behandlingsproces ønskes?
   • Der er mulighed for at vælge mellem en “fast-track” ansøgning i nogle situationer, der er lidt hurtigere, men dertil følger også en del udeladelser. Så det kan sjældent anbefales.
8. Hvad er minimumskravene for ansøgningen?
   • Ansøgningen skal som minimum indeholde ansøgers navn/adresse, mærkets gengivelse, og en beskrivelse af de varer eller tjenester, der ønskes beskyttet.
9. Hvad bliver gebyret?
   • Gebyrets størrelse varierer afhængigt af flere faktorer, herunder antal klasser og naturligvis, hvor der søges.
10. Andre oplysninger i ansøgningen:
    • Vær opmærksom på at angive varemærke- og mærketype samt andre relevante oplysninger i ansøgningen.

Inden ansøgning er det altid en god idé at konsultere med en juridisk rådgiver, som kan hjælpe dig med at sikre, at alle relevante overvejelser er taget. Jacobsen Jura står klar til at hjælpe dig i processen.

Brug af varemærket

Efter registrering skal du sørge for at bruge dit varemærke indenfor en 5-årig periode. Ellers kan en anden part anmode om, at dit varemærke bliver ophævet, hvis det kan bevises, at du ikke har brugt det i denne periode. Dette er for at sikre, at kun aktive varemærker er i registret, hvilket giver plads til andre virksomheder at registrere deres mærker.

5-årsperioden starter fra din varemærkes registreringsdato. Men bemærk, hvis dit varemærke blev registreret før 1. januar 2019, var reglerne anderledes. For disse varemærker bør du tjekke styrelsens register for at finde ud af, hvornår 5-årsperioden starter.

Fornyelse af varemærket

Teknisk set gælder en varemærkeregistrering evigt, men den skal fornyes hvert 10. år fra ansøgningsdatoen.

Hvis dit varemærke ikke fornyes, vil det ikke længere være registreret. Så skal man indgive en ny registrering.

For at forny dit varemærke, skal du betale et fornyelsesgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette kan gøres tidligst 6 måneder før udløbet af registreringsperioden og senest 6 måneder efter udløbet, dog med et forhøjet gebyr ved for sen betaling.

Som en service sender Patent- og varemærkestyrelsen en påmindelse til varemærkeindehavere i form af et girokort med en vejledning. Dog er det vigtigt at huske, at rettidig betaling altid er dit eget ansvar. Det samme gælder for EU-registreringer.

Kollektivmærker

Hvad er kollektivmærker? Kollektivmærker bruges af medlemmerne af en bestemt organisation eller sammenslutning. Disse mærker viser, at et produkt eller en tjeneste kommer fra en gruppe af producenter eller leverandører, som er medlemmer af denne organisation. Et kollektivmærke kan for eksempel tilhøre en brancheforening, og kun medlemmer af denne forening må bruge mærket.

Eksempel: Hvis en forening af økologiske landmænd har et kollektivmærke, kan kun landmænd, der er medlemmer af denne forening og opfylder foreningens krav, bruge dette mærke på deres produkter.

Garanti- eller certificeringsmærker

Hvad er garanti- eller certificeringsmærker? Garanti- eller certificeringsmærker (også kendt som certificeringsmærker) angiver, at et produkt eller en tjeneste opfylder bestemte standarder eller krav, som er fastsat af mærkeindehaveren. Disse mærker kan bruges af alle, der opfylder de fastsatte kriterier, og mærkeindehaveren skal sikre, at standarderne overholdes.

Eksempel: Et velkendt eksempel er Ø-mærket, som certificerer, at fødevarer er økologiske i henhold til danske regler. Producenter, der opfylder kravene til økologisk produktion, kan få lov til at bruge Ø-mærket på deres produkter.

Forskellen mellem kollektivmærker og certificeringsmærker

• Kollektivmærker: Bruges kun af medlemmer af en bestemt organisation eller sammenslutning.
• Certificeringsmærker: Kan bruges af enhver, der opfylder de fastsatte standarder eller krav, uanset medlemskab af en bestemt organisation.

Overvågning af dit varemærke sikrer, at du beskytter din investering og kan forhindre, at andre misbruger eller kopierer dit brand. Hvert år registreres over 1 million nye varemærker i Europa, og hvis du ikke er opmærksom, kan nogle af dem skabe problemer for din forretning. Selvom et registreret varemærke advarer konkurrenter om din rettighed, skal du selv handle, hvis nogen krænker dit mærke.

Hvordan kan jeg selv overvåge mit varemærke?

1. Offentlige registre: Kontroller registre som Patent- og Varemærkestyrelsen, USPTO, EUIPO m.fl. De offentliggør ansøgninger og registreringer, som du kan følge. Dansk Varemærketidende, EU-varemærketidende mv.
2. Internetsøgning: Hold øje med dit brand på sociale medier og forskellige online platforme. Der findes mange online værktøjer til overvågning herunder Google og deres billedsøgning. Facebook og Instagram har deres eget indbyggede søgeværktøj.
3. Markedsovervågning: Overvåg pressen, fagblade og virksomheders hjemmesider inden for dit område for at sikre, at ingen bruger dit mærke uden tilladelse. Såfremt du er i tvivl, kan du snakke med os.

Hvorfor kan det være en fordel at betale for overvågning?

At gøre det selv kan være tidskrævende og du kan måske overse potentielle krænkelser. Professionelle tjenester, som MarkWatch, leverer dig regelmæssige opdateringer, så du kan handle hurtigt ved potentielle trusler.

MarkWatch – hvad er det?

Med MarkWatch overvåger du dit varemærke og får besked, allerede når nye lignende varemærkeansøgninger indleveres. Det giver dig en mulighed for at gribe ind tidligt, hvis et andet mærke er for tæt på dit. Overvågningen omfatter varemærker, der ansøges i Danmark, herunder dem ansøgt via EU-systemet eller Madridprotokollen. Prisen for MarkWatch i Danmark er 2.500 DKK pr. år og 1.800 DKK for efterfølgende mærker. Du får en månedlig rapport, der oplyser dig om nye mærker. Jacobsen Jura anbefaler klart at sætte en overvågning op ved MarkWatch.

International overvågning

Har du registreret dit varemærke internationalt, er det vigtigt at overvåge det globalt. Der findes værktøjer som TMview, der giver data fra ca. 60 kontorer for intellektuel ejendomsret i hele verden – der søges i over 110.000.000 varemærker. Patent- og Varemærkestyrelsens tjeneste MarkWatch tilbyder også international overvågning, som dækker over 180 lande. For international overvågning kan du kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen for et konkret tilbud.

At beskytte dit varemærke er afgørende for din virksomheds succes. Selvom du kan overvåge det selv, kan professionelle overvågningstjenester som MarkWatch tilbyde en dybdegående og systematisk tilgang, hvilket vil spare dig tid og potentielle juridiske udfordringer i fremtiden.

Når man opdager en potentiel krænkelse af sit varemærke, kan det føles overvældende. Derfor har vi sammensat en simpel guide til, hvordan man kan håndtere situationen:

1. Vurder risikoen for forveksling: Først og fremmest skal man vurdere, om der rent faktisk er en risiko for, at forbrugerne vil forveksle de to varemærker. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at konsultere os ved Jacobsen Jura.
2. Kommunikation med den anden part: Det kan være en god idé at tage en direkte dialog med den anden part. Måske kan I sammen finde en løsning, hvor den anden part ændrer sit varemærke, så det ikke længere krænker dit.
3. Indsigelse: Hvis du konstaterer, at en anden virksomhed forsøger at registrere et varemærke, der minder for meget om dit, har du ret til at gøre indsigelse. I Danmark skal en sådan indsigelse fremsættes senest 2 måneder efter offentliggørelsen af varemærkeansøgningen i Dansk Varemærketidende. Hvis det er et EU-varemærke, har du 3 måneder fra offentliggørelsen i EU-varemærketidende. Indsigelser skal være begrundede og kan involvere en afgift.
4. Administrativ ophævelse: Hvis du opdager, at et varemærke allerede er blevet registreret, men du mener, at det krænker dit, kan du anmode om en administrativ ophævelse. Denne proces kan igangsættes på ethvert tidspunkt efter registreringen af det pågældende varemærke. Dog minimum efter 5 år ved manglende ibrugtagelse.
5. Overvej juridisk bistand: Processen omkring beskyttelse af varemærker kan være kompleks og tidskrævende. Især hvis du står over for en større virksomhed eller en kompliceret sag, kan det være fornuftigt at søge juridisk hjælp.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke altid er nødvendigt at gå til juridiske skridt med det samme. En åben og ærlig kommunikation kan ofte løse de fleste konflikter. Men hvis det bliver nødvendigt, er det godt at kende sine rettigheder og muligheder. Der kan vi naturligvis hjælpe.