Ophavsret til fotografier – hvornår og hvordan er billeder beskyttet?
Et spørgsmål vi ofte får stillet, er: Er alle fotografier omfattet af ophavsret? Kort sagt – ja.
I dette indlæg gennemgår vi, hvordan ophavsret til fotografier fungerer, og hvad der skal til, for at et billede opnår lovbeskyttelse. Det afhænger bl.a. af værkshøjde, og i nogle tilfælde beskytter naborettigheder billedet, selv om det ikke opfylder kravene som ophavsretligt værk.
Fotografier og ophavsretten – en vigtig sondring
Ophavsretten beskytter kreative frembringelser – også fotografier. Men beskyttelsesformen afhænger af, hvordan fotografiet er frembragt, og hvilken indsats der ligger bag. Mange krænkelser sker, fordi nogen antager, at billedet ikke er “godt nok” til at være beskyttet. Det er en misforståelse.
Et fotografi kan være beskyttet efter ophavsretsloven, selv hvis det ikke er teknisk eller æstetisk imponerende. Det afgørende er, om det opfylder værkshøjdekravet eller – subsidiært – er dækket af naborettigheder.
Hvad betyder værkshøjde i ophavsret til fotografier?
Allerede i § 1, stk. 1 i ophavsretsloven står det klart:
“Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket […]”
For at et fotografi kan betegnes som et “værk”, skal det være resultat af en selvstændigt skabende intellektuel indsats. Det betyder, at fotografen har foretaget personlige og kreative valg – f.eks. i komposition, lys, vinkel eller efterbehandling mv..
Et fotografi med værkshøjde er beskyttet i 70 år efter ophaverens død. Dette står beskrevet i ophavsretslovens § 63, stk. 1. Læs ophavsretsloven her.
Dobbeltfrembringelseslæren og ophavsret på fotografier
Når man vurderer, om et billede har værkshøjde, anvender man ofte dobbeltfrembringelseslæren:
Hvis en anden – uafhængigt og uden kendskab til det oprindelige billede – ville tage præcis samme billede i samme situation, taler det imod værkshøjde.
Et billede kan godt være ophavsretligt beskyttet, selvom det er simpelt. Men jo flere valg og mere kreativ indsats, desto stærkere står man.
Hvornår beskytter naborettigheder dine fotografier?
Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om værkshøjde, er det ikke uden beskyttelse. Tværtimod.
Fotografiske billeder uden værkshøjde er beskyttet efter ophavsretslovens § 70 som såkaldte naborettigheder. Her er det ikke nødvendigt, at billedet er originalt – det er nok, at fotografen selv har taget det.
Beskyttelsestiden for fotografiske billeder uden værkshøjde er 50 år fra udgangen af det år, billedet blev taget.
Hvad betyder forskellen i praksis?
| Ophavsretligt værk (§ 1, stk. 1) | Fotografisk billede (§ 70, stk. 1) | |
|---|---|---|
| Krav | Værkshøjde | Fotografen har trykket på udløser |
| Beskyttelsestid | 70 år efter ophavers død | 50 år fra optagelsesåret |
| Ophaveren | Den kreative skaber | Den, der tager billedet |
I praksis har det mindre betydning, hvilken beskyttelsesform der gælder. Begge giver grundlag for erstatning ved uberettiget brug. Ofte fastsættes værdien dog lavere for billeder uden værkshøjde – men der findes ingen fast kalkule.
Læs også vores artikel:
Hvad er en ophaver? Kønsneutral sprogbrug i ophavsretten
Få vurderet din fotosituation
Hos Jacobsen Jura har vi bl.a. specialiseret os i ophavsret til fotografier. Vi hjælper både rettighedshavere og virksomheder med at forstå og håndhæve reglerne. Er du i tvivl, om dit billede er beskyttet – eller om du selv har anvendt et billede uden ret – så kontakt os.
FAQ om ophavsret til fotografier
Hvad betyder ophavsret til fotografier?
Det betyder, at fotografen (rettighedshaveren kan dog været andre end fotografen) har eneret til at råde over billedet og kan forbyde andre at bruge det uden samtykke.
Er alle fotografier automatisk beskyttet af ophavsret?
Ja. Alle fotografier er som udgangspunkt beskyttet – enten som ophavsretligt værk eller som fotografisk billede via naborettigheder, jf. ophavsretsloven.
Hvornår har et fotografi værkshøjde?
Et fotografi har værkshøjde, når det er resultat af en selvstændigt skabende, intellektuel indsats – f.eks. ved særlige valg af lys, vinkel eller komposition.
Hvad er forskellen på ophavsret og naborettigheder?
Ophavsret kræver værkshøjde og giver beskyttelse i 70 år efter ophaverens død. Naborettigheder beskytter fotografiske billeder uden værkshøjde i 50 år fra optagelsesåret.
Kan man bruge et billede fra nettet, hvis det ikke ser professionelt ud?
Nej. Uanset hvor “simpelt” et billede ser ud, kan det være beskyttet. Du skal altid sikre dig tilladelse, før du bruger andres fotografier.
Hvordan kan jeg håndhæve ophavsret på mine fotografier?
Du kan kontakte en juridisk rådgiver, som kan hjælpe dig med at sende en påkravsskrivelse eller rejse krav om erstatning og vederlag efter ophavsretslov
