Hvad er en “ophaver”?
En ophaver er den person, der skaber et værk, som f.eks. et fotografi, en tekst, en melodi eller et digitalt design. I ophavsretsloven betegner ophaveren den person, som automatisk opnår ophavsret til værket i det øjeblik, det skabes og har værkshøjde. Tidligere blev begrebet ophavsmand anvendt, men med lovændringer, der trådte i kraft den 1. juli 2024, er betegnelsen nu ændret til ophaver (eller tilsvarende) i hele ophavsretsloven.
Læs også, hvad ophavsret egentlig er..
Hvorfor ændres ophavsretsloven til kønsneutralt sprog?
Baggrunden for ændringerne er en politisk og juridisk anerkendelse af, at sproget i lovgivningen skal være tidssvarende og inkluderende. Det kønsspecifikke sprogbrug, der tidligere prægede dansk lovgivning, har i stigende grad været genstand for kritik, fordi det udelukkede eller overså personer, der ikke identificerer sig som mænd.
Ved at erstatte “ophavsmand” med “ophaver” signalerer man, at ophavsret gælder alle personer, uanset køn. Det skaber et juridisk sprog, der favner mangfoldighed og fremmer ligestilling.
Lovændringen er en del af Lov nr. 676 af 11. juni 2024 og blev vedtaget som led i en bredere modernisering af ophavsretsloven og relaterede bestemmelser under Kulturministeriet. Loven trådte i kraft den 1. juli 2024 og gælder for alle fremtidige aftaler og retsanvendelse.
Konkrete ændringer i lovteksten
Ændringen til kønsneutralt sprog er gennemført systematisk. Det betyder, at alle forekomster af kønsspecifikke ord er blevet ændret til deres kønsneutrale pendant. Herunder er en oversigt over de vigtigste begrebsmæssige ændringer:
| Tidligere betegnelse | Ny betegnelse |
|---|---|
| Ophavsmand | Ophaver |
| Ophavsmanden | Ophaveren |
| Ophavsmandens | Ophaverens |
| Ophavsmænd | Ophavere |
| Ophavsmændene | Ophaverne |
| Ophavsmænds | Ophaveres |
Hvad betyder det for dig som kunstner eller rettighedshaver?
Hvis du er aktiv som kunstner, fotograf, designer, forfatter eller komponist, er det nu mere korrekt at omtale dig selv som ophaver i alle juridiske og kontraktlige sammenhænge. Det er den betegnelse, der nu anvendes i dansk lov og bør benyttes i alle formelle dokumenter, kontrakter og retslige forhold. Anvendes betegnelsen “ophavsmand” i en ny kontrakt, er denne ikke ugyldig og dine ældre kontrakter er fortsat gyldige trods ændringen.
Selvom betegnelsen er ny, er dine rettigheder som ophaver de samme som tidligere:
- Retten til at blive anerkendt som skaber af værket (navneangivelsesret)
- Retten til at bestemme, hvordan værket bruges og udnyttes
- Retten til at modsætte dig krænkende ændringer eller anvendelse af værket
Ophaverens rettigheder reguleres fortsat af ophavsretsloven og er ikke ændret i substansen som følge af det nye sprog.
Hvad betyder ændringen for virksomheder og organisationer?
Hvis du repræsenterer en virksomhed, et forlag, et bureau eller en institution, der arbejder med ophavsret, er det vigtigt at sikre, at jeres kontrakter, standardaftaler og kommunikation afspejler den nye terminologi. Det gælder bl.a.:
- Kontrakter om rettighedsoverdragelse
- Licensaftaler
- Aftaler om kollektiv forvaltning
- Interne politikker og dokumentation
Ved at anvende kønsneutrale betegnelser sikrer I overensstemmelse med loven og bidrager samtidig til et inkluderende arbejdsmiljø og offentlig profil.
Hvad er Jacobsen Juras holdning til ændringen?
Hos Jacobsen Jura ser vi lovændringen som et positivt og nødvendigt skridt. Vores praksis er allerede tilpasset det nye lovsprog, og vi bistår gerne med:
- Opdatering af standardkontrakter
- Udarbejdelse af nye rettighedsaftaler
- Juridisk rådgivning vedr. kønsneutral terminologi
Vi tror på, at retssikkerhed og inklusion går hånd i hånd. Sprog former adfærd, og når juraen taler til alle, styrkes respekten for loven og de mennesker, den beskytter.
Opsummering
Hvad er en ophaver? Det er den person, der har skabt et værk og derfor har ophavsret til det. Med den nye ophavsretslov er betegnelsen ophaver nu den juridisk korrekte og kønsneutrale måde at omtale den skabende part på.
Lovens ændring åbner for et mere inkluderende sprogbillede i dansk jura. Det er en indbydelse til alle brancher og aktører om at tilpasse deres praksis til nutidens virkelighed og fremtidens krav om ligestilling.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om ophaver og kønsneutral ophavsret
Hvad er forskellen på en ophavsmand og en ophaver?
Begge betegnelser dækker over den person, der har skabt et ophavsretligt beskyttet værk. Forskellen ligger alene i sproget: Ophaver er kønsneutral og anvendes nu i lovgivningen i stedet for det kønsspecifikke ophavsmand.
Gælder betegnelsen ophaver også for tidligere værker?
Ja. Selvom et værk er skabt før lovændringen i 2024, er det stadig korrekt at omtale skaberen som ophaver i nutidig kontekst.
Skal jeg opdatere mine kontrakter med den nye betegnelse?
Det anbefales at opdatere eksisterende og fremtidige kontrakter, aftaler og licenser, så de er i overensstemmelse med gældende lov og den kønsneutrale terminologi. Når det er sagt, er det bestemt ikke et krav.
Hvilke andre kønsneutrale ændringer er foretaget i loven?
Ud over “ophaver” er ord som “forligsmand”, “formand” og “tredjemand” ændret til henholdsvis mægler, forperson og tredjepart.
Hvad hvis jeg stadig foretrækker betegnelsen ophavsmand?
Du er frit stillet i daglig tale, men i formelle, juridiske og officielle dokumenter bør du bruge ophaver for at være i overensstemmelse med ophavsretsloven, men en kontrakt bliver ikke ugyldig fordi du vælger at holde fast i ophavsmand.
Kontakt Jacobsen Jura
Er du i tvivl om, hvordan ændringerne påvirker din situation? Vi hjælper dig gerne videre. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af dine dokumenter og juridiske behov.
